I Sønderborg er børn blevet sat til at rive asbestholdige tagplader ned. Ved et byggeri i Aalborg kan hundredvis af byggearbejdere have indåndet asbeststøv som følge af svindel med prøveresultater. Og på Herlev Hospital er håndværkere blevet udsat for asbest i forbindelse med en renovering – selv om forekomsten af det livstruende stof var velkendt.

Det seneste års tid har budt på flere afsløringer af, at virkeligheden i byggebranchen alt for ofte er en helt anden end den, som love og regler foreskriver. Blandt andet har Information afdækket en række opsigtsvækkende sager og huller i reglerne.

Nu griber et politisk flertal ind med højere straffe og skrappere regler. Onsdag præsenterede beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) en aftale om en ’ny national strategi om asbest’. Den er lavet af SVM-regeringen sammen med SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet.

»Vi har set alt for mange grove sager,« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.

»Der er behov for at få kontrol over det her, og det får vi heldigvis nu.«

For det første vil partierne sikre »bedre mulighed for fængselsstraf« for særligt grove asbestovertrædelser. Et tiltag, der også vil gælde alle former for dødsulykker.

I dag giver arbejdsmiljøloven i princippet mulighed for op til to års fængsel, men i praksis er bestemmelsen aldrig kommet til anvendelse.

Derfor vil partierne nu skrive et »vejledende niveau for fængselsstraf« ind i lovbemærkningerne, så det bliver »tydeligere, hvornår der kan idømmes fængselsstraffe til virksomhedsledere eller arbejdsledere, der har handlet forsætligt eller groft uagtsomt«, som det hedder i aftalen. For asbestovertrædelser vil det vejledende niveau være fire til seks måneders fængsel, mens det for dødsulykker vil være otte til ti måneder.

SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge har en fortid som tømrer og arbejdede som ung med asbest. I årtier har han selv frygtet at blive ramt af en dødelig lungesygdom, fortæller han. Derfor håber og tror han, at de nye strafniveauer kan bane vejen for en kulturforandring i byggebranchen.

»Vi går fra et system, hvor alle virksomheder har vidst, at de kunne slippe med en løftet pegefinger eller en bøde, som man kan betale med et greb i lommen, til at de nu kan få en knyttet næve og komme en tur i fængsel,« siger han.

»Jeg tror, det vil skabe en anden bevidsthed. Det vil sende chokbølger gennem virksomhederne.«

Et brud med konsensus

For at forhindre svindel med asbestprøver vil partierne indføre en regel om, at prøveresultater skal sendes direkte til virksomhedens arbejdsmiljøorganisation (AMO) – som medarbejdernes arbejdsmiljørepræsentanter er en del af – fra den virksomhed, der har udført analysen.

Det skal sikre, at en bygherre eller arbejdsgiver ikke kan forfalske resultaterne, inden de gøres tilgængelige for medarbejderne. I små virksomheder, der ikke har en arbejdsmiljøorganisation, vil det være de ansatte, der skal modtage resultaterne.

Det mest kontroversielle tiltag i aftalen er et forbud mod højtryksspuling af asbesttage. I princippet har det været forbudt siden 1986, men Arbejdstilsynet har lige så længe haft fast praksis for at give dispensation, hvis der bruges en særlig tagrensekasse.

Som tidligere beskrevet i Information har en række kommuner oplevet store problemer i forbindelse med højtryksspuling, også selv om der benyttes tagrensekasse. Når asbestfibre på den måde har spredt sig over et nabolag efter en højtryksspuling, har kommunerne oplevet at stå i en situation, hvor de manglede hjemmel til at udstede påbud om fjernelse af forureningen.

Arbejdstilsynet gennemførte i efteråret 2024 en rundspørge blandt kommunerne for at kortlægge problemets omfang. Knap 20 kommuner rapporterede om problemer. Heraf var syv meget kritiske, og Aalborg og Vesthimmerland bad direkte om at få ophævet dispensationsadgangen.

Aalborgs borgmester, Lasse Frimand Jensen (S), skrev personligt til arbejdstilsynet, at kommunen endnu ikke var stødt på et eneste eksempel på højtryksspuling af et asbesttag, »hvor der ikke er sket forurening med asbestslam til omgivelserne«.

Med onsdagens aftale følger Folketingets flertal opfordringen om at afskaffe dispensationsmuligheden. Dermed bliver det nu helt forbudt at højtryksspule asbesttage. Og det er det punkt i aftalen, der har gjort den uspiselig for flere blå partier.

»Når man fjerner den her ordning, hvor der gives dispensation til, at tagrensere kan lave deres arbejde, så kommer man jo til at lukke en masse arbejdspladser,« siger Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Nick Zimmermann.

Han har selv familie, der arbejder i tagrenserfaget, og har som ung hjulpet til med at rense og male tage.

»Og jeg kan i hvert fald konstatere, at de gange, jeg selv har været med ude og lave det som teenager, når jeg skullet tjene nogle penge hen over sommerferien, har der aldrig nogensinde været udfordringer,« siger han.

Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Carl Andersen, er bekymret for, hvad forbuddet mod højtryksspuling vil få af konsekvenser for landområderne. Her er huspriserne mange steder på et niveau, hvor det ikke kan svare sig at lægge nyt tag, påpeger han.

»Nu fratager man så folk muligheden for at få lavet en rens og maling, som ville kunne gøre, at det måske holdt ti år mere,« siger han.

Det medfører ifølge ordføreren en risiko for, at nogle husejere vil blive fristet til selv at håndtere asbesten på uforsvarlig vis, mens andre vil være nødt til at lade deres hus forfalde. Carl Andersen så gerne, at man i stedet havde skærpet kravene til virksomhederne. Han mener, det er ærgerligt, at spørgsmålet om højtryksspuling har ført til politisk splittelse på et område, der hidtil har været præget af stor konsensus.

»Blandt nogle ældre tømrere kan der godt være lidt en laissez faire holdning om, at det har vi da arbejdet med i lang tid, og det er vi ikke døde af endnu. Der har det været et stærkt signal, at der ikke er nogen politiske partier, der ikke står bag alt det, vi gør,« siger han.

»Det begynder at slå revner nu, og hvis det sker for ofte, så tror jeg, at det kan være med til at skade asbestudfasningen.«

At de blå partier finder aftalen for vidtgående, er en »ærlig politisk holdning«, siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.

»Jeg tror, det er godt, at vi nu tager det endelige skridt på nogle af de her ting og lukker ned for nogle praksisser, som har været miljø- og sundhedsskadelige,« siger han.

Intet nationalt register

Onsdagens aftale indebærer også, at der skal køres landsdækkende kommunikationskampagner om muligheden for at klage til Arbejdstilsynet og reglerne om asbestprotokoller. Desuden »noterer« aftalepartierne sig, at Arbejdstilsynet som opfølgning på en rapport fra Rigsrevisionen er i færd med at undersøge, hvordan man som myndighed kan bruge de data, den har, til at gøre udvælgelsen af virksomheder til tilsyn »mere risikobaseret«.

Derimod er et forslag om et nationalt asbestregister ikke en del af aftalen. Ifølge asbestreglerne skal en arbejdsgiver registrere oplysninger i en protokol om alle ansatte, der udfører asbestarbejde, og enhver ansat, der formodes at være blevet udsat for asbeststøv. Formålet med protokollen er kort fortalt at kunne dokumentere asbestudsættelsen i en sag om arbejdsskadeerstatning, hvis de engang i fremtiden skulle udvikle den dødelige lungehindekræft.

Ifølge reglerne på området skal protokollen opbevares i mindst 40 år og være tilgængelig for ansatte, læger og Arbejdstilsynet. Hvis et firma lukker eller går konkurs, skal protokollen indsendes til Arbejdstilsynet. Som Information har afdækket, sker det dog stort set aldrig. Igennem de seneste ni år har tilsynet således kun modtaget ni asbestprotokoller.

For at sikre, at protokollerne ikke forsvinder, har blandt andre Blik- og Rørarbejderforbundet efterspurgt, at der oprettes et nationalt register, som arbejdsgiverne skal indberette til løbende.

Aftalepartierne er dog kun blevet enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal »formalisere asbestbekendtgørelsens krav om oplysninger i asbestprotokoller«.

»Vi har ikke taget det med i den her aftale, men det er selvfølgelig noget, som vi vil kigge videre på fremadrettet,« siger beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.

»Det er noget, der har et perspektiv, men vi vil også være sikre på, at vi har finansiering på plads, før vi vedtager det.«

– Så det er finansieringen, der er problemet?

»Det er en samlet politisk overvejelse, men det er klart, at vi skal finansiere et register, før vi kan lave det.«

– Hvad ville det da koste?

»Det har vi ikke en præcis opgørelse over for nuværende.«

– Og når du siger, I vil arbejde videre med det, hvornår vil I så gøre det?

»Vi arbejder videre fra regeringens side, og det tror jeg sådan set også de partier, som er med i aftalen, kommer til at gøre. For vi er enige om, at vi ikke er færdige med at sørge for, at folk, der arbejder med asbestmaterialer, kan gå sikkert på arbejde,« siger Kaare Dybvad Bek.

»Så det er en af de ting, som måske ligger på et senere tidspunkt, men som ikke har været en del af den her aftale.«

For Enhedslisten har det været et ønske i forhandlingerne at få en elektronisk platform, der kan sikre en samlet registrering af de mennesker, der har været udsat for asbest, fortæller beskæftigelsesordfører Leila Stockmarr. Selv om det ikke er blevet til noget i denne omgang, noterer hun sig, at »ministeren har givet udtryk for, at regeringen synes, det er en god idé«.

»Det er selvfølgelig noget, vi vil følge op på og sørge for bliver til virkelighed, når vi kan skaffe noget finansiering,« siger hun.