Et hus fuld af dynamit – titlen på amerikanske Kathryn Bigelows seneste potente politiske thriller – refererer til det faktum, at verden er en krudttønde, som bare venter på at blive antændt. Det kan godt være, at den trussel om total gengældelse, som supermagterne holdt hinanden i skak med under Den Kolde Krig, stadig eksisterer. Men der er kommet flere atomvåbenføre nationer til siden dengang, alliancerne er ved at gå i opløsning, og nogle af de nye atommagter regeres af despoter, der er endog meget svære at blive klog på. Og som muligvis ikke er rigtig kloge.
Jeg er i tvivl om, om Kathryn Bigelows rystende ’A House of Dynamite’ er, hvad verden har brug for
Krigsthrilleren ’A House of Dynamite’ stiller en masse spørgsmål, som man på grund af den aktuelle verdensorden måske ville ønske, der var nemmere svar på. Svar giver filmen heldigvis ikke